Kalk i vandet.... det er jordlagene der gør forskellen
Det er særligt det østlige Danmark, der har hårdt og kalkholdigt vand. Men også de tættest befolkede områder i Jylland og på Fyn har hårdere vand end gennemsnittet. Ifølge drikkevandsbekendtgørelsen, der opstiller kvalitetskrav til postevandet, bør vandet have en hårdhed på mellem 5 og 35 hårdhedsgrader (hD). 

I hovedstadsområdet ligger niveauet i snit på omkring 22 Dh, men i vestegnskommuner er niveauet faktisk over de anbefalede 30 hD, viser tal fra Geus. I praksis betyder det, at borgere i det østlige Danmark skal bruge mere sæbe og rengøringsmiddel end vestjyder. 

Det danske postevand hentes op af tusindvis af forskellige vandværker rundt omkring i landet. Forskellen i kalkindholdet skyldes de jordlag, som grundvandet trænger igennem, og i den østlige del af Danmark hentes vandet fra meget kalkholdige grundvandsmagasiner.

På alle kaffeautomater og espressomaskiner anbefales det på det kraftigeste at montere et kalkfilter.