VOLA armaturer til drikkevandsinstallationer i erhverv

Hvorfor VOLA til drikkevand i erhverv

VOLA er ikke et standardvalg til en drikkevandsinstallation. Det er et bevidst valg, der træffes, når armaturlinjen i bygningen allerede er en del af et samlet designkoncept. I de fleste organisationer, hvor VOLA vælges til drikkevand, indgår armaturerne også i andre dele af bygningen, på badeværelser, i tekøkkener eller som køkkenarmaturer i kantineområdet. Beslutningen handler dermed sjældent om armaturet i sig selv, men om at holde en konsistent designlinje gennem hele installationen.

Det er en præmis, der har konsekvenser for, hvem der træffer beslutningen. Valget af VOLA til drikkevandsinstallationen ligger ofte hos arkitekten, indretningsarkitekten eller bygherren med ansvar for det samlede udtryk. VOLA-armaturet bliver en del af bygningens overordnede materialitet, ikke en isoleret komponent.

VOLA-serien er designet siden 1968 og har siden hen været videreudviklet i samarbejde med danske arkitekter. Det betyder, at det armatur, der specificeres til drikkevandsinstallationen i dag, deler designsprog med VOLA-armaturer i resten af bygningen, også selvom de er installeret med flere års mellemrum. Den kontinuitet er en del af det, der gør VOLA-valget meningsfuldt i lange bygningers livscyklus.

VOLA-drikkevandsarmaturer indgår i kategorien for drikkevandsarmaturer til erhvervsbrug, hvor flere armaturtyper er tilgængelige afhængigt af det visuelle udtryk og det specifikke brugsmønster, installationen skal dække.

Hvordan VOLA integreres i en drikkevandsinstallation

I en drikkevandsinstallation fungerer VOLA-armaturet som tappestedet, mens vandbehandlingen sker i en separat køleenhed under bordet. Selve armaturet kobles til drikkevandskøleren via slanger og ventiler, og det er køleenheden, der står for filtrering, køling og eventuelt karbonisering, inden vandet når frem til armaturet.

Det betyder, at den tekniske kapacitet ikke ligger i VOLA-armaturet, men i køleenheden bag det. På den måde kan samme armatur kobles til forskellige typer drikkevandsanlæg afhængigt af brugsmønstret. Mindre installationer dækker omkring 25 til 50 brugere, mens større anlæg kan håndtere 150 til 300 daglige brugere i kantiner og fællesområder.

Specifikke modeller i VOLA-serien er tilpasset til drikkevandsbrug. VOLA 590 er en konfiguration med separate haner til koldt vand og vand med brus, der kobles direkte til en sparkling-køler. VOLA 4311 er en sensorstyret version, hvor tapningen aktiveres berøringsfrit, hvilket gør den relevant i kantiner og fællesområder med mange skiftende brugere. VOLA KV1 anvendes i mindre installationer som kontorkøkkener og møderum, hvor brugsmønstret er mere overskueligt.

I alle konfigurationer er det armaturets udtryk og betjening, der adskiller løsningen, mens vandkvaliteten følger samme principper som ved andre drikkevandsinstallationer. Vandet filtreres gennem et aktivt kulfilter og køles til 2 til 6 °C, og hvis konfigurationen omfatter vand med brus, tilføres CO₂ inden tapning.

For installationer, hvor flere armaturtyper skal kombineres, indgår VOLA ofte sammen med andre løsninger fra forskellige typer tappesteder til drikkevandsinstallationer, hvor armaturer udvælges efter både funktion, betjening og det visuelle udtryk.

Hvor VOLA passer ind i bygningen

En VOLA-drikkevandsinstallation placeres typisk dér, hvor armaturet kommer i direkte kontakt med besøgende, gæster eller medarbejdere, og ikke i tekniske rum. På hovedkontorer placeres anlægget i fællesarealer, mødelokaler og receptionsområder. På hoteller og restauranter står armaturet ofte synligt ved barer, kaffestationer eller i lobbyer. På kulturinstitutioner og museer indgår det i fællesarealer, hvor besøgende har adgang til drikkevand som en del af opholdet.

I disse miljøer er det også typisk, at armaturet vælges sammen med andre designvalg i rummet. Det kan være en specifik køkkenvask, hvor materialet harmonerer med armaturet, eller en kombination med andre armaturer i samme rum. For installationer hvor det visuelle udtryk skal være endnu mere markant, kan VOLA kombineres med håndbyggede armaturer i naturlige materialer, som adresserer en anden æstetisk retning end VOLAs minimalistiske udtryk.

For installationer hvor tappestedet skal indgå som en del af en mere materialeudforskende designløsning, anvendes ofte håndbyggede vandhaner i træ, der fungerer som komplementær løsning til klassiske VOLA-armaturer i samme rum.

VOLA som del af en samlet løsning

En VOLA-drikkevandsinstallation består af flere komponenter, der typisk specificeres sammen. Selve armaturet er det synlige tappested, mens køleenheden er placeret skjult under bordet eller i et tilstødende skab. På større installationer kan køleenheden integreres i køkkenmiljøet sammen med en specifik køkkenvask, så armaturet, vasken og tappestedet fremstår som en samlet enhed.

Den her komplette specifikation er ofte en del af det, der gør VOLA-valget meningsfuldt i erhverv. Det handler ikke kun om armaturet, men om at de øvrige komponenter omkring det også er valgt med samme designprincipper, og at hele tappestedet fungerer som en planlagt visuel enhed.

For installationer hvor køleenheden skal integreres i køkkenmiljøet uden at være synlig, anvendes typisk indbyggede vandkølerløsninger, hvor teknikken placeres i et skab eller under bordpladen. Køkkenmiljøet kan suppleres med køkkenvaske i materialer, der harmonerer med armaturet, så hele tappestedet fungerer som en gennemført designløsning.

Beslutningen om VOLA i en drikkevandsinstallation hænger derfor sammen med beslutninger om de øvrige komponenter i køkkenmiljøet. Det er en samlet designspecifikation, sjældent et enkeltstående armaturvalg, og det er en del af forklaringen på, hvorfor VOLA typisk vælges i miljøer, hvor armaturlinjen indgår som en bevidst del af bygningens visuelle identitet.